Guldkonfirmation

”Guldkonfirmander” ja, hvad er det? I 1967 var vi en flok, der blev konfirmeret i Mosbjerg Kirke d. 9. april. Det er 50 år siden, og deraf navnet ”Guldkonfirmander”. Det var fru Holt ved orglet, og pastor Knud Holt der konfirmerede os. Næsten de fleste har vist interesse for, at vi kan mødes til en palmesøndagsgudstjeneste, lige netop på 50 års dagen. Jesus drog palmesøndag op til Jerusalem, og på samme måde vil vi, sammen med menigheden gerne komme fra øst, vest, syd & nord til denne dejlige dag og høre netop om Jesu indtog i Jerusalem. Dagen vil blive helt fantastisk, hvis vi møder nogle bekendte fra dengang . Med kærlig hilsen Henning Sloth, Esbjerg